Behandling af børn

Vi har en talemåde hos os, der siger at vi er ligeglademed om du kan sige hvor du har ondt, det som er væsentligt er hvor der en lession. Det vil sige hvor der er nedsat bevægelighed, vævsforandring og ømhed. Sådanne områder er vi trænet til se og finde. Vi kan se med vores hænder og er derfor gode til behandling af børn.

Den måde at stille en funktionel diagnose på, er unik for os, og er meget præcis i forbindelse med behandling af børn. Vi kan finde de områder som ikke fungerer, også selv om vi ikke kan tale med barnet. Vi kan mærke om kolik hos spædbørn skyldes nervetryk i kraniet, spænding i nakken eller bækken eller om det er en spænding i maven.

Vi kan også teste kinesiologisk, om der er specifikke problemer, f.eks. fødevareintolerencer, eller dysfunktioner i nervesystemet,om barnet har brug for krydsøvelser, eller om der er en blokering, så de 2 hjernehalvdele ikke samarbejder som de skal.

Hvis barnet har en blokering mellem højre og venstre hjernehalvdel (hemisphæreblokering) kan det give mange forskellige problemer. Barnet får svært ved at koncentrere sig. Babyer som ikke kan koncentrere sig er urolige, de har ikke kolik, men skal underholdes hele tiden. Større børn kan få problemer med at udvikle sig rigtigt uden, at der er tale om en bogstavdiagnose (ADD, ADHD, OCD osv). Der kan være tale om indlærings og læseproblemer, og problemer med uhensigtsmæssig adfærd.

SSB kompression er en spænding som opstår ved kraftigt tryk på hovedet under fødselen, eller i bækkenet når barnet står fast. Den kan også opstå senere ved traumer på hovedet, og den kan opstå som en reaktion på stress, frustration, og høj feber.

SSB står for Syncondrosis SphenoBasilaris, det er leddet i bunden af kraniet mellem nakkeknogle og sommerfugleknogle, det betyder at basisleddet i kraniet er låst. Det blokerer den kraniosacrale rytme, så der kommer et unormalt flow i spinalvæsken, hjernevæskesystemet.  Det er en af de sværeste spændinger at finde men den kan have store konsekvenser for barnet, eller den voksne.

SSB kompression giver altid en blokering imellem højre og venstre hjernehalvdel. Det kan give problemer med bevidsthedsniveau. Regulering af søvn/vågen, regulering af opmærksomhedstilsstand (arousal). Børn med denne spænding vil ofte have mange forskellige problemer, søvn, koncentration, opmærksomhed. Mange børn med SSB kompression får diagnosen signalstærke børn, det vil sige børn som har svært ved at sortere i sanseindtryk. Disse børn er meget stressede børn, og børn som sover dårligt, og trives dårligt.

SSB kompression er en af de spændinger, eller lesions, som giver det jeg kalder terapiresistens. Det vil sige at andre behandlinger ikke rigtigt virker, da kroppens normale funktion er blokeret. Vi ser derfor ofte børn som har prøvet mange typer behandling uden stor effekt, men som har effekt af behandling når SSB Kompressionen er væk.

Vi vil ofte kunne behandle øreproblemer, maveproblemer, og smerter eller andre problemer i bevægeapparatet.

 

Det seneste par år er der kommet ny viden omkring sutte og synkebevægelser hos spædbørn. Problemer med disse er ofte årsag til refluksproblemer, både med opkast og silent refluks.

Der kan være problemer med tungebånd og det kan vi ikke gøre noget ved, hvis det er stramt og skal klippes, men vi kan se om det er det som er problemet. Vi har stor erfaring at behandle børn med for kort tungebånd både før og efter klipning af det. Der er som regel også andre kraniosacrale spændinger, som giver en dysfunktion med sutte og synkebevægelser, og i mavetarmsystemet, vagusnerveområdet, og disse behandler vi.

I puberteten får mange unge problemer med deres led. Piger har en periode hvor de er meget sårbare i deres bindevæv på grund af hormonforandringer. De får nemt skader i sener og ledbånd. Skoliose hos piger starter ofte i den tidligste pubertet, som følge af bindevævsspændinger i bækkenet når livmoderen udvikler sig. Her er viseral osteopati meget effektiv. Drenge har ofte kronisk stress fra deres hormonsystem, det kan give f.eks. skinnebensbetændelse. Begge køn vokser ofte voldsomt og ikke altid afbalanceret. Det giver ofte smerter i led, knogler og muskler. Her er en kombination af osteopatiske teknikker meget effektiv.

Lige så mange børn som voksne har migræne, de har bare ofte en anden adfærd i forhold til smerten, end voksne. De kan blive indadvendte eller det modsatte, når de har et anfald. Der er mange børn som har spændingshovedpine.

Børn er også ofte meget stressede, ligesom voksne. De reagerer bare anderledes. De kan blive hyperaktive, depressive, angste, få spiseproblemer og adfærdsproblemer.

Alle disse problemer er ofte funktionelle, det vil sige, at der ikke er nogen kliniske fund. De kan ikke ses i en blodprøve eller på en scanning. Dem kan vi udrede og behandle meget præcist med den tilgang vi har, også selv om det er svært for børn at formulere den slags problemer. Som forældre oplever man ofte blot at man har et barn som ikke trives.

De manuelle teknikker vi bruger er meget blide, vi manipulerer ikke småbørn, og vi bruger ikke teknikker som er smertefulde, eller som kan give reaktioner i form af inflammation.

Tag kontakt og bestil en tid til behandling af børn her