Behandlingsteknikker

Mark Twain har sagt: ”Har man kun en hammer, ser alle problemer ud som et søm”. Med andre ord; jo flere redskaber man har, jo mere præcist og nuanceret kan man arbejde, og som osteopater har vi et meget stort udvalg af undersøgelses og behandlingsteknikker.

    • Manipulationsbehandling af rygsøjlens led er en række forskellige teknikker til ”knække” i rygsøjlen. Hos os vælger vi altid den blideste teknik som udgangspunkt.
      Patienter siger ofte:” Det var et lille knæk”, men et knæk er et knæk og det ”lille” knæk, er det bedste, da der er mindst risiko for skade, og færrest gener lige efter. Manipulationsbehandling skal netop være hurtig, nem og smertefri.
      Vi manipulerer også alle andre led i kroppen, og kan igen vælge fra en række af teknikker. Hvis du er blevet manipuleret hos en fysioterapeut eller læge, er det sandsynligvis en osteopatisk teknik, som er blevet brugt.
    • Muskelenergiteknikker er teknikker som får muskler til at slappe af, eller genopretter en normal hvilespænding.
    • Strain and counterstrainteknikker er en teknik, som udnytter reflekser i nervesystemet til at få muskler til slippe det, vi kalder en ”beskyttelsesspasme” dvs. myoser. Det er helt smertefrit.
    • Funktionelle teknikker er meget blide måder at behandle spænding i bindevæv på, både i bevægeapparatet og organer.
    • Viseral manipulation er måder at løsne spænding omkring organer på.
    • Reflektorisk manipulation er en type teknikker, som vi ofte anvender, fordi de er effektive, uden at påvirke kroppen voldsomt. De bruges både på led og organer.
    • Generel osteopatisk teknik er mobilisering af en hel region. ( f.eks. en skulder/nakke).
  • Kraniosakralterapi  Vi arbejder både med osteopatisk kraniosakralbehandling, som er mobilisering af kraniets og korsbenets led, samt afspænding af hjernehindesystemet, og med den selvstændige kraniosakralterapi.

Kinesiologi er et test og behandlingssystem som bygger på en sammenhæng mellem muskler og akupunkturmeridianer. Det er en meget hurtig og præcis måde at teste kroppen på. Kinesiologi sætter os i stand til at afgøre hvordan og hvorfor vi vælger den behandlings du skal have.

En undersøgelse består oftest af inspektion, palpation (fysisk undersøgelse af kroppens komponenter), ledmobilitetsundersøgelse, samt vurdering af bindevævets ”kvalitet”, eller vitalitet. Desuden undersøges for nervetryk, tryk på arterier og lignende.

Alle typer behandling bruges sammen i en enkelt behandling. Vi adskiller dem ikke, så man eksempelvis i dag kun får kraniosakralterapi, næste gang kun manipulation. Alle nødvendige behandlingsteknikker vil blive brugt i behandlingen.