Velkommen

Jeg startede min klinik, Manuel Medicinsk Klinik, efter i mange år at have arbejdet som fysioterapeut.

Jeg har siden jeg startede som fysioterapeut, arbejdet med kinesiologi, manuel terapi, zoneterapi, stressreduktion, alle de teknikker jeg havde i min værktøjskasse og fra 1996 til 2002 videreuddannede jeg mig så også til osteopat. Jeg startede min klinik her i Lumsås fordi jeg ønskede et sted hvor alle de teknikker jeg havde lært gennem tiden kunne bruges på den bedst mulige måde til at hjælpe mine patienter.

Vi er i øjeblikket 3 behandlere i huset.
Klinikken ligger i det nordligste Odsherred mellem Nykøbing Sj. og Lumsås, 25 min. fra Holbæk ad den nye rute 21. Det er måske langt ude på landet, men det er faktisk midt i Danmark.

Jeg håber I kan finde os.

 

Behandler søges til Manuel Medicinsk Klinik v/ Michael Cohrt

Vi søger en osteopat, min. 4 års studerende, til vores klinik i Lumsås, Odsherred. Vi er i øjeblikket 3 behandlere men søger en til da vi i øjeblikket har meget travlt, med stor tilgang af nye patienter og mange faste. Vi behandler alle typer og aldersgrupper af patienter, og på grund af vores gode ry, ser vi også mange meget komplekse sygdomsbilleder. Du skal derfor være villig til at samarbejde med de andre heroppe og søge ny viden, hvor det er nødvendigt.

Du bliver en dygtig behandler, der er god til at se sammenhænge, diagnosticere og du skal være rigtig god til kraniosakral terapi. Hvis ikke du tror du er dygtig nok til kraniosakral terapi anbefaler vi at du tager et grundkursus på upledger institute.  Det vil være nødvendigt at du kommer ca en gang om ugen i en periode og følge Michael og se hans måde at behandle på.

Her på klinikken arbejder vi med hvad vi kalder ”systemisk manuel terapi”. Vi integrerer teknikker fra osteopati, med hvad vi ved fra fysioterapi, og hvad vi ellers har i kassen af værktøjer fra mange forskellige kurser gennem tiden. En behandling hos os er en osteopatisk/manuel terapeutisk behandling med elementer fra kinesiologi og stressreduktionsteknikker, generelle råd om kost eller kosttilskud og teknikker fra kinesiologi omkring hjernens funktion for at gøre behandlingen så præcis som muligt og det er dette du vil skulle oplæres i.

Det vil starte som et barselsvikariat begyndende fra December 2016 evt. før hvis det passer og fortsætte frem til august 2017. Derefter vil det være en almindelig stilling på ca. 30 timer fordelt på 4 mulige dage.

Du kan kontakte os på vores mail manuelmedicinskklinik@live.dk

 

30 år som behandler

Når når man har arbejdet med det samme, i så mange år giver det anledning til eftertanke, hvad er det egentlig som har gjort det muligt at blive ved med at synes at det er det bedste job i verden.

 

Jeg har altid arbejdet lidt anderledes end en almindelig fysioterapeut. Da jeg var under uddannelse tog jeg en uddannelse kinesiologi, bindevævsmassage og kurser i homøopati og fokuseringsteknikker. Så jeg var klar til at arbejde som manuel terapeut, da jeg startede som fysioterapeut i Nykøbing Sjælland i 1985. Dette blev meget hurtigt suppleret med en 200 timers uddannelse i kinesiologi hos en engelsk osteopat, Christoffer Smith ICAK regi. (International Academy of Applied Kinesiology).

Desuden har jeg taget en uddannelse i osteopati ved IAO,International Academy of Osteopaty).

 

Eftertanken har vist at det ikke er osteopatien som er den bærende teknik i mit arbejde, men det overblik, og den præcise diagnose som vi kan stille med hjælp fra kinesiologi. Det giver det ekstra overblik, og det faglige overskud, som er det der gør at vi kan arbejde kreativt og med stor faglig glæde, Det giver det overblik som er nødvendigt i min klinik.

 

Det er den faglige glæde, kreativitet, som kom af min brug af kinesiologi og de andre redskaber, man normalt ikke har som nyuddannet fysioterapeut ,som tidligt gjorde, at jeg blev god til at behandle de “svære patienter” . Mit speciale var fra starten kolikbørn, det lærte jeg da den ene af vores tvillinger havde kolik for 30 år siden. Gennem et tæt samarbejde med foreningen til oplysning om bækkenløsning, som var helt ny for 30 år siden, fik vi bækkenløsning og bækkenproblemer taget seriøst for første gang. Jeg havde nogle fantastiske redskaber til at behandle bækkenproblemer. Via mit samarbejde med Fysioterapeut og kinesiolog Vibeke Rasmussen i Jyderup, fik jeg også hurtigt et speciale i at behandle børn med indlæringsvanskeligheder ,opmærksomhedsforstyrrelser og psykiske vanskeligheder. Foruden alle de almindelige patienter man har i klinik for fysioterapi, men som fik bedre og mere præcis hjælp af det jeg lærte hos hende.

 

Alt dette er min faglige base, alt dette er min (vores) faglige base, som har givet mig 30 gode år som behandler. Jeg ikke færdig med at lære nyt, så jeg tager gerne 10-15 år mere.